Harald til familietræf 2007

Harald graver et hul til familietræf 2007

Familietræf 2007

Harald blev vækket af blitzen på kameraet.

Dagen efter vi holdt fest. Man skulle tro at han også havde tømmermænd

Harald og den farlige boldpumpe

Stadig en puttegøj og nu 8 måneder gammel

Årets sidste tur på landet

Harald og Bamsen

Man blir' aldrig for gammel til at sidde på skødet

Harald gemmer sig fordi han skal have dryppet ører

Harald har været hos dyrlægen og få taget biopsi af snuden. Her på billedet sover han branderten ud

Der hilses på fuglene

Vi æææælsker at kramme!

og han kan også bruges som serviet når man har brug for at få tørret munden

Harald ligger og putter med sin fodbold

Harald er nu 9 måneder gammel og har fundet en sut på gåturen

Haralds første møde med sne 11/11-07

Harald med sne i pelsen

På gåtur i sneen d. 12/11-07

Han er sådan en smuk hund

Afslapning på altanen d. 13/11-07

d. 22/11-07 i Lille Dyrehave ved Fredensborg Slot

Jo større pind - jo bedre. Han ville tage et helt træ med, hvis han kunne bære det

På Fredensborg Slot

Harald med snemanden

Hygge i kurven

Harald undersøger nysgerrigt julepynt og juleelge

Han kan godt nære sig så længe jeg str lige ved siden af.. men så snart jeg vender ryggen til.. så snupper han en elg. Han har en favorit, for det er altid den samme, der mangler!

Harald er ikke så vild med at bade, så det er nok mere os, der synes at det er dejligt med en ren hund..

Harald holder vagt på altanen. Han kan knap nok stå under altankasserne længere

Hyggehund

Der leges med julegaverne

Den er alletiders!

Sne på altanen, ikke noget han ser hver dag!

Her kan du se billeder af Harald fra 7 måneder og frem.
Han er nu (7 mdr. gammel) en flot stor hvalp på 34,5 kg. Sød og godmodig er han også.
I øjeblikket går vi til hundetræning på et teenage-hold, hvor vi træner lydighed, forskellig aktivering og så er vi begyndt at gå nogle små spor i skoven. Det er rigtig hyggeligt og der er mange forkskellige hunde på holdet. Harald er den yngste og den største, så nogle gange kan han godt blive lidt for vild for de andre hunde, men så lærer han nok at dæmpe sig lidt på et tidspunkt.
Yndligslegetøjet er hans itubidte tennisbold og Bamsen. 
Harald har haft lidt problemer med vokseværk. Forståligt nok når man tænker på at han vejede 8 kg da vi fik ham i april. Vi har været hos dyrlægen og fået taget røngtenbilleder, som viste at hans albuer ser rigtig fine ud :)

Harald har i august og september (2007) været med på landet og til familiefest. Rigtig hyggeligt begge dele. På landet fandt vi dog ud af at Harald er bange for mus. En nat kom han springende ind i sengen og nægtede at gå igen. Han peb og var meget urolig, så jeg kiggede ind i stuen og dér på Haralds pude sad en lille grå-brun markmus. Den var yderst kær, men det syntes Harald vist ikke, så jeg måtte i aktion, fange musen og bære den ud på marken.. kl. 2 om natten.

November 2007:
Nu er Harald blevet 9 måneder. Han vejer 38 kg og er en rigtig flot hund.
D. 11/11 oplevede Harald sit første snevejr. Han var ikke meget for at gå ud først, men det varede ikke længe, så hoppede han rundt og prøvede at fange snefnug.
Harald har nu også været ude at køre med bus. Det tog han pænt og han fik da også charmet en af de andre passagerer til at give ham en godbid.

18. Januar 2008:
Nu er Harald næsten 1 år gammel. Han vejer 43,5 kg, så han er blevet en stor dreng. Han tror dog selv stadig, at han er en lille hvalp på 8 kg, som kan passe ind alle steder. Han har dog erfaret, efter han en dag sad fast og måtte løftes fri, at han nu er blevet for stor til at komme om bag radiatoren for at hente sin bold. Vi tror dog, at han er begyndt at se sin størrelse (og vægt) som en fordel på andre områder.. Hvis bolden for eksempel ligger under sofaen.. ja, så skubber man da bare lidt til sofaen, indtil man kan få fat på bolden. Og nu kan han også se, hvad vi andre skal have at spise på spisebordet. Det er underligt at tænke på, at da vi fik ham var han bare "en lille pose deller" på 8 kg.. og nu kan han se henover spisebordet! Harald mener at han stadig er en lille skødehund.. Det er så hyggeligt at sidde og putte, så vi lader ham blive i troen, selvom det kan være en kamp at komme ud fra under en sovende kæmpehund, når man selv er ved at blive mast flad.

Harald holdt Nytårsaften hjemme, sammen med sin mor, og han tog al larmen i stiv pote. Vi stod på altanen og kiggede ned på fyrværkeriet og Harald ikke så meget som rykkede et knurhår - heller ikke selvom det var det tunge skyts, der blev fyret af. Hvis ikke det var fordi han reagerer ivrigt på lyden af raslende poser (kunne det være en pose med godbidder?!!), og lyden af halsbåndet, der forsigtigt bliver løftet af knagen (var der nogen, der sagde gåtur??), så ville vi være bekymrede for, om han var døv.
Vi er selvfølgelig meget stolte af, at han klarede Nytårsaften så flot :)

Harald er nærmest blevet stamgæst hos dyrlægen. Han er blevet testet for allergi og vi har fundet ud af at han har støvallergi. Nu er vi gået igang med en hyposensibiliseringskur, som vi håber vil virke. Harald får også et nyt foder med masser af gode fedtsyrer, som skulle hjælpe til at lidre symptomerne. Derudover døjer han stadig med vokseværk (ja, man skulle jo tro, at han var færdig med at vokse), så det bliver til jævnlige ture til Hillerød. Men vi har heldigvis nogle dygtige og kompetente dyrlæger, så vi føler altid at vi er i gode hænder og får de bedste råd og vejledning.

Vi er begyndt at se os om efter et nyt sted at træne. Harald er desværre vokset fra sin hidtidige hundeskole, hvor vi har gået på alle de tilgængelige hold. Vi håber at finde et godt sted, så vi kan begynde at træne igen til foråret. I øjeblikket vedligeholder vi selvfølgelig det vi allerede har lært, men Harald har stadig svært ved at forstå, at han ikke må springe op ad alle han møder. Det er selvfølgelig en fornøjelse at have en hund, der elsker alt og alle, men det kan godt være lidt anstrengende at der altid skal hilses.. og det er jo heller ikke alle mennesker, der er interesserede i, at blive bedste venner med Harald. Men mon ikke han bliver mere "normal" når han bliver voksen?
Det har igen været snevejr og Harald elsker at tumle omkring i det hvide stads. En lørdag nat i januar kom der rigtig meget sne, så vi var på natte-gåtur, så han kunne få lov til at boltre sig og gø af farlige snemænd, der pludselig stod rundt omkring på græsplænerne. Vi glemte selvfølgelig kameraet :(

På Haralds fødselsdag skal vi selvfølgelig en tur i skoven. Vi tager kameraet med, så der kan komme fødselsdagsbilleder på hjemmesiden. Så hold øje med hjemmesiden i dagene efter d. 30. januar.

11. februar 2008
Så er siden blevet opdateret med billeder fra fødselsdag og lidt billeder fra julen. Harald har idag været hos dyrlægen for at få tjekket sin allergi. Han blev vejet til 43 kg.

Nyeste kommentarer

31.07 | 09:03

Prøv eventuelt at kontakte dyrlæge Lisbeth Norberg på Trollesminde Dyreklinik. Hun er ekspert i hudsygdomme. Nasal Parakeratose er jo desværre ikke bare tør hud

31.07 | 08:59

Hej Henrik
Harald er 8 ½ år nu og han bruger stadig Protopic. Det virker rigtig godt. Dvs. han har da stadig tør snude, men ingen revner eller sår på snuden.

30.07 | 19:49

Hej
Vi har en skøn lab på 2 år fra kennel labluna og han har det også . Vores dyrlæge anbefalede bare fugtighedscreme, er der bedre resultat med det i bruger ?

01.04 | 13:33

Hej Gunvor. Tak for din kommentar :) Kennelen er gjort opmærksom på problemet. Hvilken behandling får jeres labbe?